Friserne i SSW  

Den frisiske folkegruppe er siden 1920erne delt i de såkaldte tyske frisere og de nationale frisere. De tyske frisere ser sig selv som stamme af de tyske folk, mens de nationale frisere på grund af deres eget sprog og kultur ser sig selv som et selvstændigt folk og dermed som et nationalt mindretal i Tyskland. I Weimar-republikken deltog de nationale frisere med en Liste Friesland til de politiske valg. Det lykkedes dengang at vælge formanden for den Frisisk-slesvigske Forening, Johannes Oldsen, ind i Sydtønder kredsdag i 1925. Han blev siddende indtil 1933 og var det eneste kredsdagsmedlem, der modsatte sig nazisternes ensretning og den faktiske opløsning af kredsdagen i 1933.

Efter 1945 gik de nationale frisere en tid lang ind for Sydslesvigs tilslutning til Danmark. Ikke fordi de ville være danskere; men de fandt, at den frisiske kultur og det frisiske folk kun kunne overleve i det frisindede danske demokrati. Johannes Oldsen, de nationale friseres leder, sendte kort efter kapitulationen et brev til samlingsregeringens udenrigminister Christmans Møller, hvori han udtrykte sine forhåbninger om, at også Nordfrisland ville blive tilsluttet Danmark. Den danske bevægelses og frisernes fælles mål, nemlig Sydslesvigs tilslutning til Danmark, førte til et tæt politisk samarbejde mellem de dansksindede og friserne i efterkrigstiden. Bevarelse af hjemstavnens særpræg og en højere prioritering af den nære hjemstavns interesser var hovedmotiv for frisernes medvirken i SSW. Ledende nationale frisere øvede især i det første årti efter 1945 en vigtig indflydelse på den hjemstavnsprægede linje i SSW. Halvdelen af medlemmerne i SSWs første landsstyrelse var således frisere: ud over Johannes Oldsen var det Carsten Boysen og Berthold Bahnsen. Sidstnævnte repræsenterede desuden SSW i landdagen fra 1947 til 1971.

Fra: Kühl, Jørgen & Martin Klatt (1999): SSW - Mindretals- og regionalparti i Sydslesvig. Flensborg, p. 36f