SSWUngdom’s landsstyrelse tager stilling til Skoleforeningens plan om strukturudvikling



24.10.2018 13:28

Til det sidste SSW Landsmøde den 15.09 præsenterede SSWUngdom en resolution, der omhandlede den decentrale mindretalsstruktur. Det vil sige, et mindretal, som med sine mange små institutioner er lokalt og synligt rundt omkring i Sydslesvig, og ikke kun i de store byer.

Vi er overbevist om, at mindretallet kun kan opretholdes, når der også er et aktivt mindretal udenfor de større mindretalsbyer, som fx Flensborg. Vi ved, at der kan være gode grunde til at lukke børnehaver eller skoler, og som Tjark Jessen i sin tale dengang, på SSW’s landsmøde sagde, så ved vi også, at det ikke altid er nemt at holde skoler åben, samtidig med at spare penge. Derfor har vi prøvet at sætte os ind i de omtalte skolers situation og få snakket med folk fra de institutioner, der skal lukkes. Vi vil således kun komme ind på de steder, hvor vi ikke kan se en mening i en nedlægning. 

Hvis man ser på Skoleforeningens begrundelse for lukningen af skolen i Vestermølle, så mener vi, at konsekvenserne af en nedlægning af denne skole, især for mindretallet, ikke har spillet en særlig stor rolle i beslutningen. Vi taler om den sydligste danske skole i Sydslesvig, og vi burde være glade for, at der stadigvæk er et aktivt mindretal dernede. Hvis skolen i Vestermølle bliver lukket, er der en stor fare for, at situationen vil ændre sig drastisk. Man kan altid håbe på det bedste, men de sidste år har vist, at sandsynligheden for, at mindretallet uddør der, hvor institutionerne blev lukket, er ret høj. Vestermølle ligger forholdsvis langt væk fra andre institutioner og som Skoleforeningen også skriver i deres rapport, så må der desværre regnes med, at flere forældre vil vælge den tyske skole eller flytte væk. En situation, som vi ikke synes godt om og som vi vil forhindre!

Med hensyn til lukningen af Kobbermølle Danske Skole mener vi, at dens beliggenhed ikke må være det afgørende argument for en nedlægning. På trods af, at skolen ligger henholdsvis tæt på andre skoler i Flensborg eller Harreslev, tyder det konstante antal elever på en god udvikling. I Kobbermølle er det danske mindretal meget aktivt og Kobbermølle Børnehave er fyldt op, hvilket vil sige, at skolens fremtid ville være sikret. Det andet argument som bliver nævnt er, at det er nemmere for børn med særlige udfordringer, at gå på en større skole. Her er der flere pædagoger der ikke støtter dette udsagn, men siger, at det er bedre at lære i mindre klasser, for at få en individuel læring. Skolen har i de sidste år tit optaget elever fra andre skoler, hvor det ikke gik så godt. Erfaringerne med disse elever har været meget positive og den største del har været meget glade for at gå på Kobbermølle Skole. 


Til lukningen af Risby Danske Skole skal der siges, at det er rigtigt, at der i de sidste år har været flere eksempler på, at forældre har valgt Jes-Kruse skolen i Egernførde fremfor skolen i Risby. Tit har det dog været på grund af skolens usikre fremtid. Samtidig er der også børn fra Jes-Kruse Skolen, der er skiftet til Risby og har haft gavn af læring i mindre klasser. I dag bor cirka halvdelen af eleverne på Risby-Skole i Risby, hvilket betyder, at de efter skolelukningen, bliver nød til at tage offentlig transport for så at gå på Jes-Kruse Skolen, da det ville koste mere, hvis Skoleforeningen ville sørge for transporten. Offentlig transport fra Risby til Egernførde foregår med tog og fra Egernførde station videre med bybus til skolen. Det kan være en stor udfordring for et barn på syv år.

Det vil sige, at en kort afstand ikke altid kan være et godt argument for en sammenlægning af to skoler. Desuden er der også her en vis fare for, at forældrene vælger den tyske skole i Risby eller flytter væk fra landsbyen. Det vil selvfølgelig have til følge, at det aktive mindretal i Risby, som i dag især består af sportsklubben Risby IF og SSW, vil have det meget svært med at overleve, hvis hele mindretalslivet alligevel centreres til Egernførde. 



For os er Skoleforenings plan og deres løsningsforslag et næste skridt mod en central mindretalsstruktur. Det er det ikke bare fordi fire skoler og to børnehaver skal lukkes indenfor de næste tre år, men også fordi der i planen allerede bliver nævnt flere institutioner, som måske bliver nedlagt i fremtiden.

Vi er selvfølgelig klar over, at der skal spares, men når man ser på de besparelser man får ud af at lukke skoler, så tror vi ikke på, at det kan være løsningen. Hvis udgifterne stiger videre, så bliver man om et par år nød til at lukke endnu flere skoler.
Der burde da også være andre alternativer og løsninger, i stedet for at lukke institutioner, der til dels fungerer udmærket, og dermed risikere, at det aktive mindretal uddør flere og flere steder. En skolelukning indenfor det danske mindretal burde efter vores mening være ultima ratio og vi kan derfor ikke forstå, hvorfor Skoleforeningen ikke kommer med alternative spareforslag til fællesrådet. 

Vi vil afsluttende henvise til det næste SSW hovedudvalgsmøde den 20.11, hvor SSW sammen med Skoleforeningen, vil diskutere strukturplanen. 


Uanset hvilken beslutning fællesrådet træffer, så er vi stadigvæk meget interesseret i at diskutere mindretallets struktur med Skoleforeningen. Vi er overbevist om, at dette emne er den vigtigste udfordring vi, som det danske mindretal, i fællesskab skal klare. Det handler om penge og besparelser, men i bund og grund så handler det om det danske mindretals fremtid.


SSWUngdom