Jes Kruse-elever vidner til historisk øjeblik

13.06.2012 17:04

10. klasse på Jes Kruse-Skolen i Egernførde var med på helt tæt hold, da der blev skrevet historie i Landdagen i Kiel i går: 

 


 

For første gang nogensinde er en SSW-politiker blevet taget i ed som minister. Så det var med store øjne, eleverne fra 10. Klasse fulgte med, da landdagspræsident Klaus Schlie (CDU) bad den tidligere chef for SSWs landdagsgruppe, Anke Spoorendonk, hæve højre hånd og aflægge ed. Anke Spoorendonk er minister for justits, Europa- og kultur. 

 


 

Eleverne fik desuden fulgt med i ministerpræsident Torsten Albigs regeringserklæring, hvorefter SSW bød dem velkommen på tredje sal, hvor mindretalspartiet har lokalefløjl i selskab med koalitionspartnerne fra SPD og De Grønne.