En historisk skolereform - også for det danske mindretal

24.01.2014 10:15

Hvad den ny skolelov går ud på, og hvad den betyder for de danske skoler i Sydslesvig

Den slesvig-holstenske Landdag har vedtaget en ny skolelov for delstaten. Beslutningen kom i kølvandet på den mest omfattende skoledialog, som en delstatsregering nogensinde har gennemført i Slesvig-Holsten. 

Hovedmålet med reformen er at give alle elever lige chancer til at opnå den bedstmulige eksamen - uanset elevens herkomst, sociale vilkår eller eventuelle handicap. Hvad der kan lyde banalt ud fra en skandinavisk selvforståelse, har desværre ikke været en selvfølge i Slesvig-Holsten indtil nu. PISA og andre undersøgelser har gang på gang vist, at disse faktorer stadig spillede en rolle for, hvor langt en elev kunne nå op i skolesystemet.  

Todelt skolesystem

Det hidtidige tredelte skolesystem, hvor eleverne blev separeret efter fjerde klasse, og deres eksamensmuligheder dermed var fastlagt i en sart alder af 10 år, bliver afskaffet.

Fra skoleåret 2014/2015 er der to skolesystemer at vælge imellem: Fællesskolen og gymnasiet. Mens fællesskolerne tilbyder alle tre mulige eksamener - "Berufsbildungsreife", "Mittlerer Abschluss" og en studentereksamen efter 9 fællesskoleår (G9), går gymnasieeleverne op til studentereksamen efter 8 år på gymnasiet (G8 eller i folkesprog: "Turboabitur").
De hidtidige, bindende skoleanbefalinger afskaffes. Fremover er det forældrene, der bestemmer, hvilken skoleform eleven skal fortsætte i. 

På fællesskolen undervises efter princippet om indre differenciering. Det vil sige, at lærerne underviser eleverne på forskellige eksamensniveauer inden for klassefællesskabet, der således forbliver intakt gennem hele skoleforløbet. 

Hvad loven betyder for de danske skoler

For de danske mindretalsskoler i Sydslesvig betyder den ny skolelov umiddelbart ingen ændringer undervisningsmæssigt, da man her i flere år har haft en skolestruktur bestående af grund- og fællesskoler. Derfor tilbydes der heller ingen G8-eksamen på de danske skoler. 

Økonomisk set har den ny skoleloven derimod stor betydning for de danske mindretalsskoler. Med reformen sørger vi nemlig for, at de danske skoler atter bliver ligestillet med de tyske inden for elevtilskud. CDU/FDP-forgængerregeringen havde som bekendt skåret ned i de danske elevtilskud med 15 % under massive protester fra både mindretals- og flertalsbefolkningen. Så fra skoleåret 2014/15 er de danske elever formelt 100 % værd igen. De facto er de det allerede nu i form af en midlertidig lov, der har sat os i stand til at budgettere med et 100 % tilskud allerede i dette år. 

Nye medstridere

Derudover har vi sammen med vores partnere fra SPD og De Grønne reformeret den beregningsmetode, der danner grundlag for delstatstilskud til Dansk Skoleforening. Dermed bliver Skoleforeningen for første gang nogensinde ligestillet inden for byggetilskud, ligesom delstaten overtager amternes betaling for den danske elevkørsel - og sætter dermed en slutstreg under mange års debatter og usikkerhed om finansieringen af elevtransporten.

Vi er selvfølgelig helt klar over, at hvis en fremtidig regering agter at afskaffe ligestillingen igen, så kan de blot ændre skoleloven påny. 

Derfor har vi lagt vægt på, at beregningsmetoden for alle såkaldte "Ersatzschulen", der ud over de danske også omfatter privatskoler som eksempelvis Steiner-skolerne, fremover er helt ens. Et fælles beregningsgrundlag vil gøre det svært for kommende regeringer at argumentere for nye ensidige nedskæringer. Det ville nemlig føre til et åbenlyst skråplan i forhold til finansieringen af de tyske privatskoler og dermed tydeligt fremstå som diskrimination. 
Hvis en kommende regering i stedet skulle pille ved selve beregningsgrundlaget, så får Skoleforeningen mange tusinde ekstra medstridere fra de mange andre berørte skoler. 

Frisisk styrkes i skoleloven 

Det er faktisk lykkedes SSW at opnå endnu en mindretalspolitisk succes i den ny skolelov. 
Frisisk-undervisningen har nemlig for første gang fået en egen passus i loven. Den forpligter skolerne til at pleje det frisiske sprog og formidle frisisk kultur og historie. Det gælder selvsagt også for de danske skoler. 

SSW vil manifestere ligestilling i forfatningen

Derudover kan oplyses, at landdagen for tiden beskæftiger sig med en reform af delstatsforfatningen.
Her er SSWs mål at få optaget en egen passus om ligestillingen de danske skoler, så skolefinansieringen fremover også er sikret på højeste retligt plan. Fordelen er til at tage og føle på: Det kræver kun almindeligt flertal at ændre en lov, mens der skal hele trefjerdedele af stemmerne i parlementet til at ændre en forfatning. 
Deraf følger selvfølgelig også, at vi er nødt til at få CDU med på ideen om at sikre de danske skoler via forfatningen. Så her har CDU rig mulighed for at lade konkret handling følge på de seneste måneders forsonlige ord over for det danske mindretal. 

Det agter vi i hvert fald at holde dem fast på. 

SSWs skolepolitiske ordfører, Jette Waldinger-Thiering, har været med til at udvikle og forhandle den nye skolelov på plads. (Foto: Lars Salomonsen)