Pressemitteilung · 02.02.2026 Beskyttelse af Flensborg Fjord kræver mere end smukke ord

I anledning af den dansk-tyske fagkonference om Flensborg Fjords fremtid i Sønderborg har formanden for SSWs landdagsgruppe, Christian Dirschauer, rost det danske engagement i beskyttelsen af det fælles farvand og samtidig efterlyst større forpligtelse fra tysk side.

„Danmark viser med den Grønne Trepartsaftale, at ambitiøs miljø- og vandbeskyttelse fungerer, når stat, kommuner og berørte parter tager fælles ansvar. Den slags politisk tempo og konsekvens ville klæde Slesvig-Holsten,“ sagde Christian Dirschauer.

SSW’s gruppeformand fremhævede især initiativet fra det danske Ministerium for Grøn Omstilling under minister Jeppe Bruus Christensen samt det konkrete engagement fra kommunerne Aabenraa og Sønderborg. „Her bliver der ikke kun talt om mål, men arbejdet målrettet med gennemførelsen – grænseoverskridende, praksisnært og med klare ansvarsforhold.“

Den økologiske tilstand i Flensborg Fjord har i årevis været kritisk. Næringsstoftilførsler og belastninger stopper ikke ved landegrænsen.
„Hvis vi mener det alvorligt med beskyttelsen af fjorden, er koordinering på papir ikke tilstrækkeligt. Der er behov for et permanent og forpligtende samarbejde på tværs af alle niveauer,“ understregede Dirschauer.

SSW-politikeren opfordrede derfor Slesvig-Holstens delstatsregering samt byen Flensborg og kredsen Slesvig-Flensborg til at engagere sig mere aktivt og struktureret i det grænseoverskridende arbejde. „Den danske side trækker læsset. Nu er tiden inde til, at man også på tysk side smøger ærmerne op.“

Weitere Artikel

Pressemitteilung · 13.02.2026 Langer Atem zahlt sich aus: Nordfriesland bekommt endlich ein Frauenhaus

Weiterlesen

Pressemitteilung · Flensburg · 13.02.2026 SSW, SPD und Linkes Bündnis für die Neuwahl des Seniorenbeirats in Flensburg

Nach der rechtlichen Klärung durch die Kommunalaufsicht setzen sich die Fraktionen von SSW, SPD und dem Linken Bündnis gemeinsam für eine zeitnahe Neuwahl des Seniorenbeirats ein.

Weiterlesen

Pressemitteilung · 13.02.2026 Die Schulgesundheitskräfte wären ein sinnvoller Baustein für starke Schulen gewesen

Im gestrigen Bildungsausschuss des Landtags wurde die gemeinsame Initiative „Mehr Gesundheit im Schulalltag fördern“ von SSW und SPD final abgelehnt. Dazu erklärt die bildungspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Jette Waldinger-Thiering:

Weiterlesen