Public service radio- og tv-kanalerne i "Norddeutscher Rundfunk" (NDR) skal tage bedre hensyn til mindretalssprog i fremtiden. Det er regeringerne i Schleswig-Holstein, Mecklenburg-Vorpommern, Hamburg og Niedersachsen blevet enige om i forhandlingerne om den ny NDR-statskontrakt.

SSW og friserne har i mange år opfordret til, at deres sprog skal opprioriteres i NDRs programmer, men der er ikke sket meget. Indtil nu.

I forhandlingerne om den nye NDR statskontrakt er landsregeringerne i de nordlige forbundslande blevet enige om, at mindretals- og regionalsprog i fremtiden skal have "regelmæssig passende sendetid"

Initiativet kom fra Friisk Foriining og SSW: "Vi har henvendt os til ministerpræsident Daniel Günther, der var åben for forslaget og havde succes med at forhandle det ind i kontrakten," siger Lars Harms, formand for SSW i landdagen i Kiel. At det efter mange års kamp er lykkes at få alle fire forbundslande med i båden, er ikke mindre end et mindretalspolitisk gennembrud. Den nye ordning  gælder sprogene plattysk, dansk og nordfrisisk i Slesvig-Holsten og saterfrisisk i Niedersachsen.

Win-win
"At regional- og mindretalssprog ikke kun er gode for mindretallene men også for medierne selv, har vi set i Finland. Her er det lykkedes public service senderen Yle at opnå højere lytter- og seertal og mere strålekraft ved at sende på flere sprog" siger Lars Harms. Også i Tyskland er der flere forbundslande, der har gjort meget mere for mindretallene allerede. I Sachsen og Brandenburg er sorbiske udsendelser for længst fastskrevet i statskontrakterne og sorberlovene og er en etableret del af de regionale radio- og tv-programmer. 
Også det rådgivende udvalg i Europarådet for rammekonventionen om beskyttelse af nationale mindretal
har opfordret til at understøtte udviklingen danske og frisiske radio- og tv-programmer for i højere grad at dække mindretallenes behov.
 
Mindretallene skal med i båden
Lars Harms er sikker på, at godkendelsen af kontrakten i de fire delstatsparlamenter er en formsag. "NDR skulle allerede nu hente mindretal og sproggrupper til bordet for i fællesskab at finde koncepter for implementeringen af de nye regler. Mindretallene selv ved jo bedst, hvilke behov deres medlemmer har."

Weitere Artikel

Zur Vorstellung des Jahresberichts der Melde- und Informationsstelle Antiziganismus Schleswig-Holstein erklärt die innen- und rechtspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Zum gestrigen Beschluss im Finanzausschuss der Stadt Flensburg, zusätzliche investive Spielräume gezielt für soziale, kulturelle und infrastrukturelle Zukunftsaufgaben zu nutzen, erklärt der Flensburger SSW-Landtagsabgeordnete Christian Dirschauer:

Heute hat der Kreistag Nordfriesland einstimmig beschlossen, dem Dänischen Gesundheitsdienst ab 2027 einen Zuschuss von jährlich 25.000 Euro für die Durchführung schulärztlicher Aufgaben für die Schulen der dänischen Minderheit zu geben.