SSV landdagsgruppen, det danske mindretals politiske repræsentation i den Slesvig-Holstenske landdag, aflægger den 4. og 5. september et informationsbesøg i København. Med formanden for SSV-landdagsgruppen Anke Spoorendonk og landssekretær Dieter Lenz i spidsen vil man blandt andet besøge flere ministerier og folketinget. Formålet med besøget er dels at indsamle informationer til landdagsarbejdet og dels at præsentere de nye landdagsmedlemmer samt medarbejdere for de danske politikere.

Torsdag d. 4. september er et besøg i miljø- og energiministeriet på programmet, hvor man vil blive orienteret om regeringens handlingsplan ENERGI 21 og om den nye ellov. Om eftermiddagen besøges arbejdsministeriet. Her står en drøftelse af den succesrige danske arbejdsmarkedspolitik på dagsorden. Sent på eftermiddagen er der planlagt et pressemøde på Christiansborg - arangeret af Grænseforeningen - ,hvor Anke Spoorendonk og Dieter Lenz vil fortælle om dansk politik i Slesvig-Holsten.

Tidligt fredag d. 5. september aflægges der et besøg hos trafikminister Bjørn Westh. Her ønsker SSV-repræsentanterne at drøfte problemerne omkring den grænseoverskridende jernbanetrafik i Sønderjylland/Sydslesvig. Herefter vil man informere sig hos socialministeriet om den nye danske bistandslov. Programmet afsluttes tidligt fredag eftermiddag med et besøg i folketinget, hvor samtaler med repræsentanter fra alle politiske partier er planlagt.

Sydslesvig Vælgerforening fik ved sidste landdagsvalg i Slesvig-Holsten 38.000 stemmer og dermed for første gang i over 30 år to mandater i land.

Weitere Artikel

"Für unsere nationalen Minderheiten ist das ein richtig guter Bundeshaushalt. Ich freue mich wirklich sehr, dass es uns gelungen ist, so viele zusätzliche Mittel für unsere Dänen, Friesen und Plattschnacker zu verhandeln. Das ist ein starkes Zeichen der Anerkennung und eine wichtige Stärkung ihrer Arbeit", kommentiert der SSW-Bundestagsabgeordnete Stefan Seidler die Ergebnisse der Bereinigungssitzung des Haushaltsausschusses im Deutschen Bundestag.

„Auf Helgoland, so berichtet der Friesenrat, tragen Familien und Ehrenamtliche die Weitergabe des Helgoländischen weitgehend allein. Das zeigt, worum es hier geht: Minderheitensprachen sind keine Folklore, sondern gelebte Identität und Teilhabe. Wir sollten die Landesregierung daran messen, welche konkreten Verbesserungen bis zum nächsten Monitoring bei den Menschen ankommen.“

„Viele Menschen mit Behinderungen arbeiten, zahlen Steuern und leisten ihren Beitrag zu unserem gemeinsamen Wohlstand. Die zusätzlichen Kosten ihrer Behinderung dürfen dabei nicht allein an ihnen hängen bleiben. Daher müssen die Pauschbeträge steigen und künftig regelmäßig angepasst werden.“