Press release · 01.09.1997 SSVs landdagsgruppe på informationsbesøg i København

SSV landdagsgruppen, det danske mindretals politiske repræsentation i den Slesvig-Holstenske landdag, aflægger den 4. og 5. september et informationsbesøg i København. Med formanden for SSV-landdagsgruppen Anke Spoorendonk og landssekretær Dieter Lenz i spidsen vil man blandt andet besøge flere ministerier og folketinget. Formålet med besøget er dels at indsamle informationer til landdagsarbejdet og dels at præsentere de nye landdagsmedlemmer samt medarbejdere for de danske politikere.

Torsdag d. 4. september er et besøg i miljø- og energiministeriet på programmet, hvor man vil blive orienteret om regeringens handlingsplan ENERGI 21 og om den nye ellov. Om eftermiddagen besøges arbejdsministeriet. Her står en drøftelse af den succesrige danske arbejdsmarkedspolitik på dagsorden. Sent på eftermiddagen er der planlagt et pressemøde på Christiansborg - arangeret af Grænseforeningen - ,hvor Anke Spoorendonk og Dieter Lenz vil fortælle om dansk politik i Slesvig-Holsten.

Tidligt fredag d. 5. september aflægges der et besøg hos trafikminister Bjørn Westh. Her ønsker SSV-repræsentanterne at drøfte problemerne omkring den grænseoverskridende jernbanetrafik i Sønderjylland/Sydslesvig. Herefter vil man informere sig hos socialministeriet om den nye danske bistandslov. Programmet afsluttes tidligt fredag eftermiddag med et besøg i folketinget, hvor samtaler med repræsentanter fra alle politiske partier er planlagt.

Sydslesvig Vælgerforening fik ved sidste landdagsvalg i Slesvig-Holsten 38.000 stemmer og dermed for første gang i over 30 år to mandater i land.

Weitere Artikel

Press release · 05.11.2026 Bahnverbindung nach Dänemark: Madsen ohne Züge und ohne Plan

Die Landesregierung hat keine geeigneten Ersatzzüge für die Verbindung zwischen Flensburg und Dänemark und rechnet mit einer weiteren Verlängerung des Busverkehrs. Das geht aus der Antwort auf eine Kleine Anfrage der SSW-Landtagsfraktion hervor. Hierzu erklärt die verkehrspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Speech · 11.11.2026 Das Grenzland braucht Lösungen statt immer neuer Vertröstungen

„Die Menschen in Flensburg und in der gesamten Grenzregion müssen schnellstmöglich eine vernünftige Schienenanbindung nach Dänemark bekommen.“

Weiterlesen

Speech · 11.11.2026 Menschen mit psychischen Störungen nicht nur als Sicherheitsrisiko betrachten!

„Vorrangiges Ziel ist es, Menschen mit psychischen Störungen durch Prävention, Therapie und Nachsorge zu helfen. Daran muss sich jede Änderung messen lassen.“

Weiterlesen