Präsemadiiling · 23.11.2017 Mindretallet i aktion for et fredeligt Europa

På lørdag går SSF og SSW i aktion i fire sydslesvigske byer for at samle underskrifter til EU-borgerinitiativet Minority Safe Pack.

I det dansk-tyske grænseland er fordums konflikter mellem flertal og mindretal gennem årtierne blevet fortrængt af godt naboskab og samarbejde. Men sådan er det langtfra overalt i Europa. I Rumænien for eksempel må sinti og roma den dag i dag leve under usle forhold i ghettoer og på lossepladser. Med det såkaldte Minority Safepack-Initiativ bestående af n lang række krav om retsakter og politiske initiativer vil paraplyorganisationen for europæiske mindretal, FUEN, rette op på disse og andre problematiske mindretalspolitiske forhold. 

Den europæiske Kommission afviste i første omgang initiativet, fordi man ikke mente, at mindretalsanliggender faldt inden for Bruxelles kompetenceområde. Men FUEN fik medhold i EU-domstolen, og nu gælder det: Der skal samles mere ed én million underskrifter i mindst syv EU-lande, før EU-Kommissionen er tvunget til at beskæftige sig med anliggendet. Og det kan ikke gå stærkt nok: Deadline er den 3. april, og indtil nu er det kun lykkedes at samle rundt regnet 100.000 underskrifter. 

På den baggrund har SSF og SSW besluttet at gøre en ekstra indsats for at hjælpe borgerinitiativet på vej. 

På lørdag mellem klokken 11 og 14 vil SSF- og SSW-repræsentanter stå ved boder i gågaderne i Husum, Slesvig, Flensborg og Egernførde for at overbevise befolkningen om at skrive under på det europæiske borgerinitiativ. 

„Erfaringerne fra vort eget grænseland har vist, at mindretal kun kan integreres effektivt i samfundet, hvis de sikres ligeberettigelse og frihed til at pleje deres kultur og sprog som en accepteret del af det omgivende samfund. Minority Safepack-initiativet kan på den måde bidrage til mere indre stabilitet og sikre fred i Europa“, sagde formanden for SSWs landdagsgruppe, Lars Harms, på en pressekonference om initiativet i landdagen i Kiel i dag. 

Blandt deltagerne på pressekonferencen var også ministerpræsident Daniel Günther, SSFs formand Jon Hardon Hansen med sin generalsekretær Jens A. Christiansen og FUEN-vicepræsident Gösta Toft. 

Toft gav udtryk for sit håb om, at dagens konference og lørdagens aktion vil give rigtigt mange nye underskrifter, så EU-borgerinitiativet kan blive en succes. 

Du kan læse mere om Minority Safepack-initiativet på internetsiden <link http: www.minority-safepack.eu external-link-new-window>www.minority-safepack.eu. Her har du også direkte mulighed for at bakke op om initiativet med din underskrift online. 

Weitere Artikel

Präsemadiiling · 27.03.2024 Cannabis-Prävention hinkt dem Gesetz hinterher

Sind die Präventionsangebote in Schleswig-Holstein gut genug aufgestellt, um auf die Cannabis-Legalisierung zu reagieren? Das wollten wir von der Landesregierung im Rahmen einer Kleinen Anfrage erfahren. Die Antworten sind alarmierend. Dazu erklärt der gesundheitspolitische Sprecher der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Präsemadiiling · Kiel · 27.03.2024 SSW fordert vollständige Aufklärung in Sachen Anschar

Zum Rücktritt des Ratsherrn Dirk Scheelje im Zusammenhang mit den Vorgängen rund um den Anscharcampus erklärt Ratsherr Marcel Schmidt, Vorsitzender der SSW-Ratsfraktion Kiel:

Weiterlesen

Nais · 27.03.2024 Vorstände von SSW und SPD trafen sich zu gemeinsamen Gesprächen

Auf einer gemeinsamen Sitzung der Landesvorstände am 26. März 2024 wurde über die Standpunkte und großen Schnittmengen beider Parteien u.a. zu CCS, zur Minderheitenpolitik, dem Industriestandort Schleswig-Holstein oder auch zum grenzüberschreitenden Verkehr zu Dänemark gesprochen.

Weiterlesen