Präsemadiiling · 25.02.1998 Grænseoverskridende arbejdsmarkedsproblemer skal løses lokalt

I forbindelse med deres besøg hos aluminiumsfabrikken Hydro Aluminium i Tønder blev SSW-landdagsmedlemmerne Peter Gerckens, Husum og Anke Spoorendonk, Harreslev samt SSW-amtsrådskandidat Mogens Lesch, Nykirke i en samtale med administrede direktør, Jan Ehlers Lønstrup, informeret om virksomhedens situation og om de fremtidige muligheder for beskæftigelse af tysk arbejdskraft på fabrikken.

Hydro Aluminium Tønder, som kun ligger ca. 4 km fra grænsen, levererer blandt andet aluminium til den tyske bilindustri. Virksomheden er en af fire produktionssteder i Tønder og omegn, der ejes af den norske koncern Norsk Hydro. Ialt arbejder ca. 860 medarbejdere for Norsk Hydro i området. Med en omsætning på næsten 1,2 mia. DKK og en meget stor overskudsgrad har Norsk Hydro siden 1990 fordoblet sin medarbejderstab i regionen. Ledelsen regner også i de næste år med en stærk stigende omsætning og forudser at beskæftigelsen vil vokse til ca. 1.200 medarbejdere. Virksomhedens succes er meget afhængig af godt uddannede og motiverede medarbejdere.

I betragtning af at arbejdsløshedskvoten i Sønderjylland for tiden kun er ca. 6%, står det klart at virksomhedens fremtidige arbejdskraftbehov ikke kan dækkes alene med dansk arbejdskraft. Derfor er virksomheden på lidt længere sigt interesseret i tysk arbejdskraft: „Idag har vi i Hydro kun ca. 20 til 25 tyske medarbejdere. For en virksomhed som ligger umiddelbart ved grænsen er det alt for lidt. Hvis man ved, at arbejdsløsheden i det tyske naboamt Nordfrisland ligger på 12% er det kun naturligt at vi i fremtiden ser over grænsen, hvis vi skal finde nye medarbejdere," siger adm. direktør Lønstrup.

Men der er stadigvæk alt for mange hindringer for, at tysk arbejdskraft kan arbejde i Danmark. Foruden de forskellige skattesystemer, forskellige socialsikringer og sprogproblemer, peger Lønstrup på problemerne med at få uddannet tyske medarbejdere. Hydro har idag et godt samarbejde med Teknisk Skole i Tønder, hvor man blandt andet planlægger en speciell aluminiumsfaguddannelse. Sådanne tilbud kan dog på grund af den forskellige lovgivning ikke benyttes af tyske arbejdskraft. Et grænseoverskridende samarbejde mellem Teknisk Skole Tønder og fagskolen i Niebüll er derfor en mulighed for målrettet at få uddannet tysk arbejdskraft. Her tænkes der på en fælles dansk-tysk aluminimsfaguddannelse.

SSW-politikkerne lovede at understøtte dette initiativ og var af den opfattelse at det især i spørgsmålet om det grænseoverskridende samarbejde er vigtig at finde lokal tilpassede løsninger. Mogens Lesch fra SSW-Nordfrisland vil nu prøve at samle alle de forskellige parter og de lokale politikkere ved et bord for at finde en brugbar løsning. I sådanne samtaler burde foruden repræsentanter fra de to skoler ligeledes deltage de lokale arbejdsformidlinger fra begge sider af grænsen. Herudover burde man ifølge Lesch undersøge om det er muligt at finansiere den grænseoverskridende samarbejde med EU-midler.

Weitere Artikel

Präsemadiiling · 25.04.2024 Nie wieder ist jetzt!

Der SSW-Innenpolitiker Lars Harms forderte heute die Landesregierung auf, sich mehr für den Schutz und die Unterstützung von Opfern rechter Gewalt einzusetzen.

Weiterlesen

Präsemadiiling · Nordfraschlönj · 26.04.2024 Ilse Johanna Christiansen zur Bürgervorsteherin in Bredstedt gewählt

Auf der Gemeinderatssitzung wurde gestern die Friesin Ilse Johanna Christiansen mit 10:6 Stimmen zur Bürgervorsteherin gewählt.

Weiterlesen

Präsemadiiling · 25.04.2024 Den Ganztag vom Kind her denken

Zur heutigen Anhörung im Bildungsausschuss zum Thema schulischer Ganztag erklärt die SSW-Landtagsabgeordnete Sybilla Nitsch:

Weiterlesen