Press release · 17.11.2021 SSW gratulerer Slesvigsk Parti med borgmesterpost i Tønder

SSWs landsformand, Christian Dirschauer, har lykønsket Slesvigsk Parti med en historisk valgsucces i Tønder, hvor Jørgen Popp Petersen er valgt som ny borgmester.

”Det er et godt signal for det dansk-tyske grænseland og historisk, at det tyske mindretal for første gang i årtier igen stiller en borgmester i Tønder”, sagde Dirschauer.

”Det viser atter engang, hvor langt vi i fællesskab er nået som flertals- og mindretalsbefolkning her i grænseregionen”, sagde SSW-formanden og mindede i den forbindelse også om Simon Fabers valgsucces som SSW-overborgmester i Flensborg for nogle år siden.

En SP-borgmester i Tønder kan give det traditionelt gode samarbejde mellem SSW og SP omkring det grænseoverskridende samarbejde et yderligere boost, mener Dirschauer:

„Vi håber og satser på, at det vil give nye impulser til det fremtidige samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig. SSW og SP har som bekendt fremlagt et fælles strategipapir for det dansk tyske samarbejde i august. Med valget af Jørgen Popp Petersen forøges chancerne for, at vi kan realisere mange af vores fælles krav til gavn for menneskerne i grænselandet“, sagde han.

SSW-formanden lykønskede også Erik Lauritzen, der fortsætter på posten som borgmester i Sønderborg: „Jeg besøgte Erik i Sønderborg forleden og kunne med glæde konstatere, at vi har meget tilfælles, når det handler om at styrke det dansk-tyske grænseland. Jeg glæder mig til at fortsætte det gode samarbejde”.

En stor tak gik til de afgående borgmestre i Aabenraa og Tønder, Thomas Andresen og Henrik Frandsen, for et godt samarbejde.

„Især med Thomas Andresen har vi haft en stærk partner, der har engageret sig for åbne grænser og taget klart stilling imod grænsekontroller. Samtidig siger vi tillykke til Jan Riber Jakobsen. Jeg er ikke i tvivl om, at også den ny borgmester i Aabenraa vil yde en indsats for at styrke det vigtige samarbejde på tværs af grænsen i regionen Sønderjylland-Schleswig. SSW står som altid gerne til rådighed som brobygger“, sagde Dirschauer, der også sendte lykønskninger ud til Venstres Stephanie Lose, der står til at fortsætte som formand for Region Syddanmark.

Weitere Artikel

Press release · 14.04.2026 Munition im Meer: Bergung muss oberste Priorität haben!

Anlässlich des heutigen MUNIMAR-Workshops zum Umgang mit Munition im Meer erklärt der umweltpolitische Sprecher der SSW-Landtagsfraktion, Dr. Michael Schunck:

Weiterlesen

Event · Flansborj · 18.04.2026 Brunch und Diskussion, Frauenrechte und Krankenhauspolitik in Flensburg

Nach der Übernahme des DIAKO-Krankenhauses durch den Malteserorden steht im Raum, dass Schwangerschaftsabbrüche dort künftig nicht mehr angeboten werden. Das wirft wichtige Fragen auf: zur medizinischen Versorgung in der Region, zu politischen Verantwortlichkeiten – und vor allem zu den Rechten von Frauen.Wir laden ein zu einem Brunch mit anschließender Diskussion, um genau darüber offen und sachlich zu sprechen.

Weiterlesen

Press release · 10.04.2026 Schadensbegrenzung ist kein politischer Erfolg – Die Westküste braucht jetzt Verlässlichkeit

Zur Medienberichterstattung, dass ein Teil der Northvolt-Anleihe an Bund und Land zurückfließen wird, erklärt die wirtschaftspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion,Sybilla Nitsch:

Weiterlesen