Press release · 29.03.2005 SSF og SSW åben for dialog

I anledning af 50 års dagen for København-Bonn-erklæringerne er det Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigsk Vælgerforening magtpåliggende at understrege betydningen af de to gensidige erklæringer af 29. marts 1955.

Erklæringerne har lagt grobunden for et ligeberettiget samliv i det dansk-tyske grænseland og er fortsat fundamentet for et givtigt samvirke mellem danske og tyske - i øjenhøjde, fastslår formændene for de to danske organisationer i Sydslesvig, Dieter Paul Küssner og Gerda Eichhorn.

Denne kendsgerning kan også de seneste ugers politiske uenighed om SSW-landdagsmandaternes fuldgyldighed og tvivlen om det berettigede i, at SSW er fritaget for fem procent klausulen ved landdags- og forbundsdagsvalg ikke ændre ved, mener de to organisationsformænd.

Küssner og Eichhorn fremhæver tværtimod, at begge organisationer er rede til fortsat og åben dialog med alle parlamentariske politiske kræfter i Slesvig-Holsten og Tyskland. Men det forudsætter, at de kræfter, der har mistolket København-Bonn-erklæringerne og ikke anerkender SSW-mandaterne som lige værdige med andre partiers mandatsbærere, bevæger sig.

Dieter Paul Küssner tilføjer: »Om man bevæger sig afgøres de næste uger under regeringsforhandlingerne, hvor det vil vise sig, om mindretallets krav om ligestilling imødekommes. Netop i jubilæumsåret for København-Bonn-erklæringerne er det afgørende, at mindretalspolitikken fortsat er garant for et fredeligt samliv mellem flertal og mindretal i Slesvig-Holsten«.

Weitere Artikel

Press release · 11.02.2026 Minderheitenschutz gehört ins Grundgesetz!

Im September 2025 hat der Bundesrat beschlossen, den Schutz nationaler Minderheiten im Grundgesetz zu verankern. Heute wurde bekannt, dass das Bundesinnenministerium (BMI) dies ablehnt. Für den SSW ist klar: Das ist nicht das Ende des langen Kampfes für besseren Minderheitenschutz auf Bundesebene.

Weiterlesen

Press release · Kiel · 06.02.2026 Bau-Turbo beschlossen – Name muss Programm sein

Zur Verabschiedung des sogenannten Bau-Turbos im Bauausschuss erklärt der Vorsitzende der SSW-Ratsfraktion Kiel, Ratsherr Marcel Schmidt:

Weiterlesen

Press release · 05.02.2026 Stationäre Grenzkontrollen ohne Effekt - SSW-Abgeordneter fordert Kurswechsel des Bundesinnenministers

Weiterlesen