I anledning af 50 års dagen for København-Bonn-erklæringerne er det Sydslesvigsk Forening og Sydslesvigsk Vælgerforening magtpåliggende at understrege betydningen af de to gensidige erklæringer af 29. marts 1955.

Erklæringerne har lagt grobunden for et ligeberettiget samliv i det dansk-tyske grænseland og er fortsat fundamentet for et givtigt samvirke mellem danske og tyske - i øjenhøjde, fastslår formændene for de to danske organisationer i Sydslesvig, Dieter Paul Küssner og Gerda Eichhorn.

Denne kendsgerning kan også de seneste ugers politiske uenighed om SSW-landdagsmandaternes fuldgyldighed og tvivlen om det berettigede i, at SSW er fritaget for fem procent klausulen ved landdags- og forbundsdagsvalg ikke ændre ved, mener de to organisationsformænd.

Küssner og Eichhorn fremhæver tværtimod, at begge organisationer er rede til fortsat og åben dialog med alle parlamentariske politiske kræfter i Slesvig-Holsten og Tyskland. Men det forudsætter, at de kræfter, der har mistolket København-Bonn-erklæringerne og ikke anerkender SSW-mandaterne som lige værdige med andre partiers mandatsbærere, bevæger sig.

Dieter Paul Küssner tilføjer: »Om man bevæger sig afgøres de næste uger under regeringsforhandlingerne, hvor det vil vise sig, om mindretallets krav om ligestilling imødekommes. Netop i jubilæumsåret for København-Bonn-erklæringerne er det afgørende, at mindretalspolitikken fortsat er garant for et fredeligt samliv mellem flertal og mindretal i Slesvig-Holsten«.

Weitere Artikel

"Für unsere nationalen Minderheiten ist das ein richtig guter Bundeshaushalt. Ich freue mich wirklich sehr, dass es uns gelungen ist, so viele zusätzliche Mittel für unsere Dänen, Friesen und Plattschnacker zu verhandeln. Das ist ein starkes Zeichen der Anerkennung und eine wichtige Stärkung ihrer Arbeit", kommentiert der SSW-Bundestagsabgeordnete Stefan Seidler die Ergebnisse der Bereinigungssitzung des Haushaltsausschusses im Deutschen Bundestag.

„Auf Helgoland, so berichtet der Friesenrat, tragen Familien und Ehrenamtliche die Weitergabe des Helgoländischen weitgehend allein. Das zeigt, worum es hier geht: Minderheitensprachen sind keine Folklore, sondern gelebte Identität und Teilhabe. Wir sollten die Landesregierung daran messen, welche konkreten Verbesserungen bis zum nächsten Monitoring bei den Menschen ankommen.“

„Viele Menschen mit Behinderungen arbeiten, zahlen Steuern und leisten ihren Beitrag zu unserem gemeinsamen Wohlstand. Die zusätzlichen Kosten ihrer Behinderung dürfen dabei nicht allein an ihnen hängen bleiben. Daher müssen die Pauschbeträge steigen und künftig regelmäßig angepasst werden.“