Press release · 02.03.2000 Debatten i Danmark om sprogchartrets omsætning er pinlig

Ovenpå de sidste ugers debat i Danmark om omsætningen af det europæiske sprogcharta med henblik på det tyske mindretal, der har slået dønninger i den tyske presse i de sidste dage, udtaler formanden for SSVs gruppe i Den slesvig-holstenske Landdag Anke Spoorendonk i dag i Flensborg:

"Danmark har af gode grunde ratificeret det europæiske sprogcharta. Det er derfor det tyske mindretals gode ret, at sprogchartret omsættes politisk.

Det er en pinlig debat der føres, når denne ret drages i tvivl i nogle danske aviser. Mindretalspolitikken instrumentaliseres til andre formål. Derved fornærmer man de mennesker, der lever fredligt sammen i grænselandet.

Vi har en mindretalsordning i det dansk-tyske grænseland, der lever af gensidig respekt og hensyntagen. I Sydslesvig nyder det danske mindretal stor sympati hos flertalsbefolkningen. Det har vi senest oplevet i forbindelse med landdagsvalget. Jeg ville ønske, at det tyske mindretal i Danmark også erfarer den imødekommenhed og sympati, vi oplever syd for grænsen.

Tyskland har for længst ratificeret det europæiske sprogcharta. SSV har på denne baggrund krævet en sproglig ligestilling mellem tysk, dansk og frisisk i Slesvig-Holsten. I sidste ende vil understøttelsen til det tyske mindretal også bidrage til at styrke det danske sprog syd for grænsen. Kun hvis mindretallet nord for grænsen får sine rettigheder, vil vi danske i Sydslesvig med samme selvfølge kunne kræve vores sproglige ligestilling."

Weitere Artikel

Speech · 12.11.2026 Gesunde Ernährung darf keine Frage des Geldbeutels sein

„Gesunde Ernährung darf kein Privileg sein. Sie muss für alle Menschen in Schleswig-Holstein möglich sein – unabhängig vom Einkommen und vom Wohnort.“

Weiterlesen

Speech · 12.11.2026 Gute Kitas und bezahlbare Kitas - wir brauchen beides!

„Wir müssen der frühkindlichen Bildung endlich den Stellenwert geben, der ihr zusteht!“

Weiterlesen

Speech · 12.11.2026 Familien brauchen Verlässlichkeit und keine Kompromissformeln

„Sie erklären den Erhalt für wünschenswert und beantragen trotzdem schon den Kompromiss, bevor Sie überhaupt eine klare Verhandlungsposition benennen. Sie wollen einigermaßen das Richtige, beantragen das Ungefähre und nehmen das Schlechtere in Kauf.“

Weiterlesen