Press release · 05.12.2008 Flensborg budget med SSWs fingeraftryk

Når Flensborgs byråd idag beslutter budgettet for 2009 sker det, som i de sidste mange årtier, med tydelige fingeraftryk fra byens næststørste parti - SSW.
Idag skal vi drøfte et kludetæppe-budget, hvor mange afgørelser er blevet truffet med et skiftende flertal blandt de syv partier i byrådet. I de fleste forlig har SSWs byrådsgruppe spillet en central rolle eller været med til at træffe beslutningen. Derfor er der i Flensborgs budget også et klart og tydeligt fingeraftryk fra SSW. Det gælder f.eks. ved forhøjelsen af tilskuddet til renoveringen af de danske skoler i byen, forhøjelsen af beløbet af den dansk-tyske musikfestival Folk Baltica, fortsættelsen af byens tilskud til Nordisk Informationskontor eller beslutningen om at 725 års- jubilæet næste år skal benyttes til at profilere byens dansk-tyske historie – ikke mindst i turistmeøjemed. På det sociale område har SSW været med til at beslutte en forøgelse af byens vuggestuepladser indtil 2013 og også understøttet, at forældrene i næste år ikke bliver belastet med en forhøjelse af børnehavebidraget. Vigtigt for SSW var også, at der i næste år bliver ansat to nye skolesocialpædagoger (Schulsozialarbeiter), der i skoler med store sociale problemer skal undersøtte eleverne i deres dagligdag. Derudover har vi har tilsluttet os afskaffelsen af gebyrerne for benyttelsen af sportshallerne i byen. Alt i alt har SSW derfor været garant for at vi trods den meget alvorlige økonomiske situation har undgået besparelser på det sociale område. På den anden siden har vi sammen med et flertal afvist at forhøje erhvervsskatten for byens virksomheder. En forhøjelse ville måske på kort sigt have givet flere indtægter, men på lang sigt ville der være en stor risiko for at miste yderligere arbejdspladser – netop i denne krisetid. Under hensyntagen til Flensborgs finansielle situation kan vi i SSW derfor være tilfredse med budgettet for 2009, og vi håber at byens borgere ser på det på samme måde.
Gerhard Bethge, Formand SSWs byrådsgruppe

Weitere Artikel

Press release · 09.06.2026 Vorstoß für deutsch-dänische Strompreiszone: Seidler fordert Umdenken in Berlin

Weiterlesen

Press release · 07.06.2026 Landtagswahl 2027: Landesvorstand nominiert Christian Dirschauer zum Spitzenkandidaten

Auf einer Klausurtagung am Wochenende in Steinbergkirche hat sich der SSW-Landesvorstand mit dem Fahrplan und der KandidatInnen-Aufstellung für die Landtagswahl 2027 befasst. Dabei nominierte der Landesvorstand den Vorsitzenden der SSW-Landtagsfraktion, den Flensburger Christian Dirschauer, zum Spitzenkandidaten des SSW. Die Nominierung erfolgte einstimmig.

Weiterlesen

Press release · 07.06.2026 Landdagsvalget 2027: Landsstyrelsen nominerer Christian Dirschauer som spidskandidat

På et seminar i weekenden i Stenbjergkirke har SSWs landsstyrelse drøftet køreplanen og kandidatopstillingen til landdagsvalget i 2027. I den forbindelse nominerede landsstyrelsen formanden for SSWs landdagsgruppe, flensborgeren Christian Dirschauer, som SSWs spidskandidat.

Weiterlesen