Press release · 24.04.2008 Flensburg opstiller byskilte på dansk

Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW) hilser det velkommen, at Flensburg kommune i dag opstiller sit første byskilt med det danske stednavn Flensborg. „Med de nye tosprogede byskilte tager vi hul på en ny æra i grænselandet. De er udtryk for gensidig respekt og for anerkendelse af den kulturelle mangfoldighed i vores fælles region“, siger SSWs gruppeformand i det slesvig-holstenske delstatsparlament, Anke Spoorendonk.

„Som højborg for det danske mindretal er Flensborg et naturligt forbillede, når det gælder tosproget skiltning. Vi håber, at mange flere kommuner i Sydslesvig nu vil følge dette eksempel. Jeg er sikker på, at Flensborgs beslutning på lang sigt også vil præge debatten om tosproget skiltning i Sønderjylland,“ siger Anke Spoorendonk.

For formanden for SSWs byrådsgruppe i Flensborg, Gerhard Bethge, har kommunen dermed skrevet et nyt kapitel i mindretalspolitikken: „Flensborg kommune har hidtil først og fremmest opstillet danske vejvisere, for at tækkes turister fra Danmark. Med den nye skiltning i byen synliggøres og værdsættes nu endelig også Flensborgs danske arv og den stærke danske befolkningsdel. Med de tosprogede byskilte viser kommunen desuden, at den fortsat vil være motor for det dansk-tyske samarbejde i Region Sønderjylland-Schleswig.”


På baggrund af et politisk intiativ fra SSW hat Flensborgs bystyre besluttet i juni 2007, at der på alle officielle byskilte skal tilføjes det danske ”Flensborg” indtil midten af 2008. Udover de tosprogede byskilte vil byen opstille dansksprogede vejvisere til det danske mindretals centrale institutioner som f.eks. Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig.

Det danske mindretalsparti SSW holder 11 af de ialt 43 mandater i Flensborg byråd og er dermed den næststørste gruppe på lige fod med socialdemokraterne, der ligeledes har 11 byrådsmedlemmer. Cirka en fjerdedel af befolkningen i Flensborg tilregnes det danske mindretal.


Weitere Artikel

Press release · 09.06.2026 Vorstoß für deutsch-dänische Strompreiszone: Seidler fordert Umdenken in Berlin

Weiterlesen

Press release · 07.06.2026 Landtagswahl 2027: Landesvorstand nominiert Christian Dirschauer zum Spitzenkandidaten

Auf einer Klausurtagung am Wochenende in Steinbergkirche hat sich der SSW-Landesvorstand mit dem Fahrplan und der KandidatInnen-Aufstellung für die Landtagswahl 2027 befasst. Dabei nominierte der Landesvorstand den Vorsitzenden der SSW-Landtagsfraktion, den Flensburger Christian Dirschauer, zum Spitzenkandidaten des SSW. Die Nominierung erfolgte einstimmig.

Weiterlesen

Press release · 07.06.2026 Landdagsvalget 2027: Landsstyrelsen nominerer Christian Dirschauer som spidskandidat

På et seminar i weekenden i Stenbjergkirke har SSWs landsstyrelse drøftet køreplanen og kandidatopstillingen til landdagsvalget i 2027. I den forbindelse nominerede landsstyrelsen formanden for SSWs landdagsgruppe, flensborgeren Christian Dirschauer, som SSWs spidskandidat.

Weiterlesen