Press release · 17.07.2001 Tilbageskridt for mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten

I forbindelse med offentliggørelsen af et lovforslag fra undervisningsministeriet i Kiel, som foreslår en fastfrysning af tilskuddene til de danske mindretals skoler indtil udgangen af 2005 udtaler SSV´s gruppeformand i den Slesvig-Holstenske landdag, Anke Spoorendonk, følgende:

„Hvis dette lovforslag bliver vedtaget så er der tale om et stort tilbageskridt for mindretalspolitikken i Slesvig-Holsten. Tilskuddene per elev har efter et kompromi mellem Skoleforeningen, SSV og landsregeringen været fastfrosset i årene 1999 til 2001. Hvis undervisningsministeriet pga landets økonomiske problemer nu foreslår en forlængelse af denne fastfrysning indtil 2005, så er der tale om at tilskuddene til de danske mindretals skoler i 7 år er på uforandret niveau, mens løn- og prisomkostningerne hvert år er steget mellem 2 til 3%. For SSV handler det om, at vi vil have en ligestilling mellem flertal og mindretal. Det betyder at vi får lige så meget i tilskud per elev, som de offentlige skoler.”

Anke Spoorendonk påpeger dog, at der foreløbig er tale om et lovforslag fra ministeriets side, som er sendt til høring hos de berørte parter og som endnu ikke er vedtaget af landsregeringen. Dansk Skoleforening skal afgive et høringssvar indtil d. 23. august 2001. Først i starten af september vil landsregeringen så beslutte om de fremsætter dette lovforslag til 1. behandling i landdagen.

”Sammen med Dansk Skoleforening er SSV allerede nu meget aktiv på de indre linier - både i samtaler med landsregeringen og med regeringsfraktionerne for at overbevise dem om, at mindretallet aldrig vil kunne acceptere et sådant lovforslag, som egentlig er et tilbageskridt til 80érne. Jeg håber stadigvæk på, at landsregeringen slet ikke vil fremsætte dette lovforslag i parlamentet. Hvis det alligevel sker, vil landdagsgruppen sætte alt ind på, at landdagen ikke vedtager denne lov."

Weitere Artikel

Press release · 02.02.2026 Schutz der Flensburger Förde braucht mehr als schöne Worte

Anlässlich der deutsch-dänischen Fachkonferenz zur Zukunft der Flensburger Förde in Sønderborg hat der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer, das dänische Engagement für den Schutz des gemeinsamen Gewässers ausdrücklich gelobt und zugleich mehr Verbindlichkeit auf deutscher Seite eingefordert.

Weiterlesen

Press release · 02.02.2026 Beskyttelse af Flensborg Fjord kræver mere end smukke ord

I anledning af den dansk-tyske fagkonference om Flensborg Fjords fremtid i Sønderborg har formanden for SSWs landdagsgruppe, Christian Dirschauer, rost det danske engagement i beskyttelsen af det fælles farvand og samtidig efterlyst større forpligtelse fra tysk side.

Weiterlesen

Speech · 30.01.2026 Die beste Klimaschutzmaßnahme ist die konsequente Vermeidung von Emissionen

Weiterlesen