Pressemitteilung · 05.06.2009 Flensborg byråd ønsker Isted løven hjem

Et næsten enigt byråd (30 for, 5 imod, 1 afholdelse) i Flensborg besluttede i aftes at bede den danske regering om at få statuen Istedløven tilbage.

Istedløven, der i mange år har stået i Tøjhusmuseets gård i København, er et mindesmærke for slaget på Isted Hede nord for Slesvig by den 25. juli 1850.Danskerne vandt slaget, og løven blev oprindeligt i 1862 opstillet på Flensborg Kirkegård som et monument over sejren og de danske soldater, der faldt i kampen.

De ni byrådsmedlemmer fra det danske parti SSW ønsker også, at Istedløven vender tilbage.- Vi håber den kan blive placeret på den oprindelige plads, men det skal først afklares med fredningsmyndighederne, siger SSW's gruppeformand, Gerhard Bethge.

Han forventer, at overleveringen vil forløbe gnidningsløst. Regeringen klar til at sende løven af sted Den samme holdning har folketingsmedlem Kim Andersen, der er formand for regeringens udvalg vedrørende det danske mindretal i Sydslesvig.- Hvis der er en høj grad af enighed i Flensborg Byråd om sådan en henvendelse, så synes jeg, det er fornuftigt og rigtigt. Så vil Istedløven komme hen, hvor den egentlig hører til, siger han.

Istedløven, der fra poter til øverste lok i manken måler 375 cm, anses for at være et af billedhuggeren Hermann Wilhelm Bissens hovedværker. Efter nederlaget ved Dybbøl i 1864 blev der øvet hærværk mod løven, og den blev i syv stykker ført til militærakademiet i Lichterfelde i Berlin og opstillet der i 1878.

Her stod Istedløven helt frem til 1945, hvor Politikens korrespondent i Berlin, Henrik V. Ringsted ved en tilfældighed opdagede løven. Han fik med hjælp fra de amerikanske tropper transporteret Istedløven til København, hvor den blev overgivet til Christian 10. og opsat bag Tøjhusmuseet.


Weitere Artikel

Pressemitteilung · 23.01.2026 Energiepolitik ohne Lernkurve

Zur heute vom Spiegel veröffentlichten Analyse "An Trumps Gas-Tropf" erklärt die energiepolitische Sprecherin, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Pressemitteilung · Kiel · 22.01.2026 Unterstützung für Gaarden: Ehrlichkeit statt Wahlkampf

Zur Diskussion um die Situation in Gaarden erklärt der Vorsitzende der SSW-Ratsfraktion Kiel, Ratsherr Marcel Schmidt:

Weiterlesen

Pressemitteilung · 22.01.2026 Pflegekosten laufen aus dem Ruder – Landesregierung verweigert Erste Hilfe

Wie der Verband der Ersatzkassen (vdek) berichtet, ist die Eigenbeteiligung für einen Pflegeheimplatz in Schleswig-Holstein erneut gestiegen und hat erstmals die 3.000 Euro-Marke geknackt. Dazu erklärt der sozialpolitische Sprecher und Fraktionsvorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

Weiterlesen