Pressemitteilung · 10.06.2020 Generationskifte i landdagen

Mere tid til familien: SSWs Flemming Meyer (68) nedlægger sit mandat i Den slesvig-holstenske Landdag. 39-årige Christian Dirschauer fra Flensborg står parat som efterfølger.

Efter 11 år som medlem af Den slesvig-holstenske Landdag har Flemming Meyer besluttet at nedlægge sit mandat pr. 1. august 2020. Det meddelte SSW-politikeren i et brev til landdagspræsident Klaus Schlie i dag.

- Det har ikke været nogen nem beslutning. Men nu synes jeg, det rigtige tidspunkt er kommet til at indlede et generationsskifte i SSW-gruppen, siger Meyer og fortsætter:
- Med 68 år har jeg nået en alder, hvor det giver mening at gøre sig tanker om et nyt livsafsnit. Jeg vil gerne bruge mere tid sammen med min kone og familien fremover. Jeg går med god samvittighed, for med Christian Dirschauer får vi en ung og utrolig dygtig efterfølger.

Formanden for SSWs landdagsgruppe, Lars Harms, og landdagskollega Jette Waldinger-Thiering udtrykte forståelse for Meyers beslutning.
- Vi er kede af at måtte vinke farvel til en dygtig kollega med stor politisk erfaring og udstråling. Samtidig ser vi frem til et samarbejde med Christian, hvis kompetencer og erfaringer fra det kommunale plan vil blive til stor gavn for det politiske arbejde i delstaten, siger Lars Harms.

39-årige Christian Dirschauer er er født og opvokset i Flensborg som medlem af det danske mindretal i Sydslesvig. Aktuelt er han stedfortrædende landsformand for SSW, som han har været medlem af siden 1997.
Chrstian Dirschauer kommer fra en stilling som personalechef på Flensborg rådhus. Og som ét af sine mange frivillige hverv er han kendt som landsformand for fagforeningen ”Komba“ i Slesvig-Holsten.

- Det er en kæmpe ære for mig at rykke ind i landdagen. Jeg er utroligt motiveret og glæder mig til at kæmpe for borgernes interesser i delstatens parlament, siger Dirschauer.

Flemming Meyer har imidlertid bebudet at fortsætte sit hverv som SSWs partiformand frem til næste formandsvalg i september 2021, hvor han satser på yderligere generationsskifte i SSW.

Christian Dirschauer

Weitere Artikel

Pressemitteilung · 19.02.2026 Christian Dirschauer: Das Land darf sich nicht hinter Förderrichtlinien verstecken

Zur heutigen Beratung im Finanzausschuss zum Antrag der Stadt Flensburg auf Fördermittel für den Neubau der abgesackten Kaikante erklärt der Vorsitzende und finanzpolitische Sprecher der SSW-Landtagsfraktion, der Flensburger Abgeordnete Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Pressemitteilung · 19.02.2026 „Berufliche Ausbildung stärken heißt Fachkräftelücke schließen“

Zu den heute vorgestellten Ergebnissen des IHK-Fachkräftemonitors erklärt die wirtschaftspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen

Pressemitteilung · 19.02.2026 Die Marschbahn ist zu wichtig für Geheimgipfel ohne klare Ziele

Wie aus der Antwort auf eine Kleine Anfrage des SSW hervorgeht, plant die Landesregierung am 21. April einen Marschbahngipfel auf Sylt. Dazu erklärt die verkehrspolitische Sprecherin der SSW-Landtagsfraktion, Sybilla Nitsch:

Weiterlesen