Pressemitteilung · 05.06.2024 SSW-formand opfordrer til mere dansk-tysk samarbejde

"Der er mere, der forener os, end der skiller os", sagde SSWs landsformand, Christian Dirschauer, på Venstre Københavns og Frederiksbergs grundlovsarrangement i København i dag.

Forholdet mellem Danmark og Tyskland har ikke altid været det bedste. Mildt sagt. Men de gamle tiders grænsekamp med baggrund i to borgerkrige og to verdenskrige er i dag afløst af et venskab mellem befolkningerne i det dansk-tyske grænseland.
"I Region Sønderjylland har vi i dag et veludviklet grænseoverskridende samarbejde, hvor over 12.000 mennesker dagligt krydser grænsen for at arbejde i nabolandet. Det har ført til fremgang i vores grænseregion, både kulturelt og økonomisk", sagde landsformanden for mindretalspartiet Sydslesvigsk Vælgerforening (SSW), Christian Dirschauer, i sin tale på Venstres grundlovsarrangement i København i dag.
Men hvad der i dag fungerer fint i selve grænselandet, kunne dog blive bedre på nationalt plan, påpegede Dirschauer. For selv om Tyskland er direkte nabo til Danmark og en af kongerigets største samhandelspartnere, fornemmer han, at danske medier og dermed også mange unge danskere ofte interesserer sig mere for udviklingen i USA, end hvad der foregår direkte syd for grænsen.
"Virksomheder kunne med fordel dyrke endnu mere samhandel i begge lande, og regeringerne kunne arbejde endnu tættere sammen", sagde Dirschauer. Og ikke mindst burde Tyskland og Danmark ifølge SSW-politikeren samarbejde for at udvikle et stærkere EU, både økonomisk, militært og kulturelt.
Så forskellige tyskere og danskere end måtte være, sprogligt og kulturelt: "Der er i dag mere, der forener os, end der skiller os. Det bør vi blive bedre til at udnytte", understregede den sydslesvigske politiker. 

Christian Dirschauer taler på Venstre Københavns og Frederiksbergs grundlovsarrangement i København. Foto: Svend Wippich

Weitere Artikel

Pressemitteilung · Flensburg · 12.12.2025 Wechsel an der Spitze der SSW-Ratsfraktion

Martin Lorenzen gibt den Vorsitz der SSW-Ratsfraktion zur Mitte der Wahlperiode ab, bleibt aber Ratsherr.

Weiterlesen

Pressemitteilung · Kiel · 12.12.2025 Alle Generationen im Blick: Kiel soll „Age-friendly City“ werden

Zum SSW-Antrag „Austausch zur altersfreundlichen Stadt“, der in der gestrigen Ratsversammlung in den Ausschuss für Soziales, Wohnen und Gesundheit verwiesen wurde, erklärt Ratsherr Marcel Schmidt, Vorsitzender der SSW-Ratsfraktion Kiel:

Weiterlesen

Rede · 12.12.2025 Mehr Lehrkräfte und weniger Schüler erhöhen die Schulqualität!

„Nicht weniger Klassen bilden und die Klassenfrequenz erhöhen, nein, mehr Klassen bilden mit weniger Schülerinnen und Schülern und die Stellenversorgung trotzdem aufrecht erhalten, das müssen wir schaffen.“

Weiterlesen