født i Læk, advokat i Flensborg, var mindretallets første repræsentant i Landdagen i Kiel. Han var udpeget af den britiske besættelsesmagt og beklædte posten fra 11. april 1946 til 11. november 1946.

var jernbanefunktionær i Slesvig. Clausen var borgmester i Slesvig, landdagsmedlem (1946-50) og forbundsdagsmedlem for SSW (1949-53).

Som SSW-landsformand 1950-56 lykkedes det ham at bygge bro mellem fløjene i mindretalspolitikken. SSW faandt sin plads som mindretalsparti på en dansk linje. Clausen fortsatte med at tale om udøvelse af selvbestemmelsesretten, men det betød i praksis retten til kulturel selvbestemmelse.

født i Charlottenburg ved Berlin, var dansksindet borgmester i Glücksborg 1946-48 og landdagsmedlem 1946-50.

Han var greve og tilhørte den højadelige Reventlow-familie, som gang på gang havde beklædt de højeste stillinger i dansk politik og forvaltning.

I 1946 var han Landdagens yngste medlem, ofte rost for sin intelligens og sit charmerende væsen. Frem til 1950 repræsenterede han det danske mindretal i Kiel. 1950 søgte han ikke genvalg til Landdagen og emigrerede til Canada i 1953.

stammede fra Lindholm og var efter krigen i kort tid landråd for Sydtønder.

Fra 1946 til 1947 war Oldsen medlem af den danske landdagsgruppe.

Som de nationale friseres leder sendte Johannes Oldsen kort efter den tyske kapitulation 1945 et brev til den danske samlingsregerings udenrigminister Christmans Møller, hvori han udtrykte sine forhåbninger om, at også Nordfrisland ville blive tilsluttet Danmark. Den danske bevægelses og frisernes fælles mål, nemlig Sydslesvigs tilslutning til Danmark, førte til et tæt politisk samarbejde mellem de dansksindede og friserne i efterkrigstiden.

var ved siden af Samuel Münchow den førende repræsentant for den dansksindede arbejderklasse i Flensborg. I 1946 var han med til at oprette det dansksindede "Sozialdemokratische Partei Flensburg" (SPF), i hvis byrådsgruppe han sad frem til 1954. Derefter gik han over i SSWs gruppe.

Fra 1947 til 1954 var han landdagsmand for SSF-SSW, hvorefter han til sin død var sekretær for kontaktudvalget hos forbundsregeringen for det danske mindretals anliggender.

var smedemester og kommunalpolitiker i Flensborg siden 1924. Med sit solide bagland blandt arbejderne i Flensborg kom han frem i første række i mindretallet i efterkrigsårene.

Han var formand for den Landdagsgruppen 1946-54 og 1958-62.

Münchow var en kompromisløs fortaler for en ren dansk mindretalspolitik.

var fra 1946 leder af kredssparekassen i Læk.

Friseren Bahnsen fik den første kontakt med det nordiske som tysk soldat i Norge.

Som dansk landdagsmand 1947-54 og 1958-71 tog han sig især af sager, som vedrørte Sydslesvigs økonomi og erhvervsliv. Vejen til det nordiske gik for ham over hjemstavnen.

overtog i 1926 en gård i Haurup umiddelbart sydvest for Flensborg og drev den frem til at blive en fremragende ejendom.

Efter 1945 blev han borgmester i hjembyen og amtsforstander. I landdagen repræsenterede han mindretallet 1947-1950.

var gårdejer i Poppenbüll i Ejdersted og spillede en betydelig rolle blandt sine frisiske landsmænd. Han personificerede den frisiske frimandsvilje.

Reeder fik kontakt med det danske som soldat i Norge under krigen. Han blev en af hovedmændene i den politiske, danskorienterede hjemstavnsbevægelse, som protesterede mod al centralisme. Sydslesvigerne skulle hverken modtage ordre fra Kiel eller København, udtalte han.

Reeder havde været landråd i Ejdersted og blev valgt ind i landdagen for SSW i 1950. Han døde dog den 13. august 1950 og nåede ikke at indtage sin plads i Kiel.

stammede fra Haderslev-egnen, var ingeniør og driftsleder ved de kommunale værker i Slesvig.

Andersen blev medlem i landdagen efter Wilhelm Reeders død kort efter valget i i 1950.

født i Erlev ved Haderslev, var biografdirektør i Egernførde.

Callø var SSWs politiske leder i byen og sad i en kort periode i landdagen i 1954.

K. O. Meyer har som landdagsmedlem i årene 1971-1996 sat et tydeligt præg på SSWs politik, der gør sig gældende den dag i dag. Han tog stilling til landspolitikken i bred almindelighed - ikke kun til mindretalsspørgsmål. Antallet af SSW-initiativer i Landdagen steg markant. Meyer kæmpede stædigt for fuld ligeberettigelse til de danske og frisiske befolkningsdele.

var lærer og kredsdagsmedlem i Husum. Gerckens blev valgt ind i landdagen i 1996, men måtte efter kort tid søge om sygeorlov på grund af de varige mén efter et trafikuheld.

var advokat i Flensborg og gruppeformand for SSWs byrådsgruppe i Flensborg. 

Silke Hinrichsen blev valgt som det tredje SSW-landdagsmedlem ved valget i 2000, men måtte forlade parlamentet igen efter stemmetabene ved landdagsvalget 2005. Som landdagsmedlem vandt hun især bred respekt som profileret og solid indenrigs- og socialpolitiker. 

Hun var medlem af SSWs landsstyrelse frem til 2009. Efter landdagsvalget i 2009 kom hun atter ind i landdagen, hvor hun var stedfortrædende gruppeformand og medlem af indenrigs- og retsudvalget. 

Silke Hinrichsen døde den 8. marts 2012 efter alvorlig sygdom. 

født 1947 i  Busdorf ved Slesvig. Studentereksamen fra Duborg-Skolen i Flensborg 1966

1967 - 1976
Studeret historie og germanistik i København
Cand.mag. i historie og tysk fra Københavns Universitet
Pædagogikum ved Tårnby Gymnasium 1977

1977 - 1996
Adjunkt, senere lektor ved Duborg-Skolen

1987-1991
Næstformand for Fælleslærerrådet under Dansk Skoleforening for Sydslesvig

1985-2009 
Medl. af SSWs amtsstyrelse for Flensborg Amt

1992-2012 
Formand for SSW i Harreslev/Harrislee 

2009-2012
Medl. af SSWs amtsstyrelse for Slesvig-Flensborg Amt 

1996-2017
Medlem af SSW’s Landsstyrelse 

1990 - 1996
Medlem i kredsdagen for Slesvig-Flensborg amt

1996-2012
Medlem af kommunalbestyrelsen i Harreslev for SSW

1996-2012
Medlem af den Slesvig-Holstenske landdag, formand for SSWs landdagsgruppe

1996 - 2012
Medlem af forskellige udvalg i landdagen i perioder:
Medlem af kulturudvalget, Europaudvalget, indenrigs- og retsudvalget, ældsterådet, m.m.

2012-2017
Justits-, kultur- og Europaminister i Slesvig-Holsten 

Andet:
- Medlem af Regionalforsamlingen for Region Sønderjylland-Schleswig 2006-17
- Medlem af bestyrelsen for CVU Sønderjylland 2002-07, af University College Syd 2008-10, af UC Syd fra 2010
- Medlem af bestyrelsen for Rønshoved Højskole 1998-2018
- Medlem af bestyrelsen for Industrimuseet Kobbermølle fra 2006
- Medlem af bestyrelsen for European Free Alliance (EFA) Bruxelles fra 2017
- Formand for Foreningen Norden Sydslesvig fra 2017
- Ridder af Dannebrog 2008