Meldung · 17.01.2020 Flemming Meyer zum SSW-Neujahrsempfang: Årets udfordringer
Tale ved SSWs landsformand og landdagsmedlem Flemming Meyer til SSWs nytårsreception i „Paulsens Landhotel“, Bohmstedt, Fredag den 17.01.2020
Kære venner, liebe Freunde.
jeg har fået til opgave, at fortælle lidt om årets udfordringer her i jubilæumsåret 2020. Men før jeg kan det, bliver jeg nødt til også at se tilbage på det forgangne år. Ingen tvivl om, at dronningens besøg i Sydslesvig var det absolute højdepunkt for os i 2019. Man kan slet ikke overvurdere den betydning hendes Majestæts besøg har haft for os danske sydslesvigere og vores frisiske venner. Dronningen har meget bevidst gennemført et officielt besøg hos det danske mindretal og i Slesvig-Holsten før Danmark fejrer genforeningen med Sønderjylland i 2020. Det er vi utrolig taknemmelig for, da dronningen også gjorde meget ud af, at vi sydslesvigere ”så sandeligt ikke var blevet glemt”.
Sjældendt har vi set sådan et medieopbud i grænselandet og hos det danske mindretal. Dronning Margrethe har formået at sætte mindretallet på det offentlige landkort både i Danmark og Slesvig-Holsten. Den goodwill, besøget har medført, smitter i den grad også af på mindretallenes forhold overfor flertalsbefolkningen. Tak til alle dem i Danmark, Sydslesvig og Slesvig-Holsten, der har gjort, at besøget blev en overvældende succes. En særlig tak til generalkonsul Kim Andersen, der koordinerede besøget.
Der Besuch der dänischen Königin Margrethe in Schleswig-Holstein war für die dänische Minderheit und unsere friesischen Freunde der absolute Höhepunkt im vergangenen Jahr. Mit dem Besuch wurde die enge Freundschaft zwischen Dänemark und Schleswig-Holstein im Vorfeld des Jubiläumsjahres 2020 unterstrichen. Aber für uns in der Minderheit hatte der Besuch auch einen sehr emotionalen Aspekt, da die Königin deutlich machte, dass Dänemark an seiner Minderheit festhält. Auch 100 Jahre nach der Volksabstimmung von 1920, die zum heutigen Grenzverlauf geführt hat. In diesem Sinne war der Besuch der dänischen Königin ein großartiger Auftakt für das Jubiläumsjahr 2020.
For os danske sydslesvigere er folkeafstemningen fra 1920 jo ikke ubetinget en glædelig begivenhed, idet Sydslesvig forblev en del af Tyskland. Mindretallene blev født i 1920, men i tiden derefter var der var mange kriser og konflikter mellen dansk og tysk i det gamle hertugdømme Slesvig. 100 år senere kan vi alligevel glæde os over en positiv udvikling her i grænselandet. De demokratiske og fredelige afstemninger har på lang sigt ført til at flertals- og mindretalsbefolkningerne accepterer og respekterer hinanden.
Auf unserer Seite der Grenze feiern wir aus verschiedenen Gründen nicht die Wiedervereinigung Dänemarks mit Sønderjylland. Wir freuen uns für unsere dänischen Freunde, aber wir haben ja die Volksabstimmung von 1920 verloren. Dennoch wollen wir das 100-jährige Jubiläum würdigen und begehen. Zum einen handelt es sich um eine der wenigen – wenn nicht die einzige – demokratische und friedliche Abstimmung, die zu einer Grenzverschiebung geführt hat, die heute noch hält. Zum anderen haben wir mit den Jahren eine Minderheitenregelung im deutsch-dänischen Grenzland geschaffen, die zu einem Miteinander und Füreinander zwischen Minderheiten und Mehrheiten geführt hat. Das ist es Wert heute zu feiern.
Allerdings muss ich leider sagen, dass ja nicht alles Gold ist was glänzt. Es gibt auch in 2020 noch politische Probleme zwischen Mehrheit und Minderheit auf beiden Seiten der Grenze, die nicht gelöst sind. Jeg tænker f.eks. på elevtransporten i Slesvig-Flensborg amt eller på de manglende tilskud til de danske heldagsskoler eller på besparelserne hos det tyske mindretals socialstation.
Hvor er det godt, at mindretallene har deres egnen partier, som i de politiske gremier kan påtale sådan en diskrimination. For den overordnet gode udvikling er ikke kommet af sig selv. Der har været nogen, der har kæmpet for det på begge sider af grænsen. Selvfølgelig har udviklingen af forholdet mellem Danmark og det nu demokratiske Tyskland været en afgørende faktor for, hvordan situationen er i dag. Men set fra mit bord har det været en væsentlig faktor for, hvor vi står idag, at mindretallene med Bonn-København-erklæringerne og fritagelsen fra 5%-spærregrænsen har fået mulighed for at agere på ligefod med flertalsbefolkningerne. Erfaringerne viser igen og igen, at det stadigvæk kun er SSW, der for alvor - når det virkelig gælder - taler mindretallenes sag. Det ser vi i landdagen og nu meget aktuel i kredsene og kommunerne.
Mange glemmer dog, at SSW i 1955 ikke kun blev befriet fra 5%-spærregrænsen til landdagsvalg. Denne regel gælder også til forbundsdagsvalget, hvor Hermann Clausen fra Slesvig var SSWs medlem frar 1949 til 1953. Siden 1961 har SSW ikke mere stillet op til forbundsdagsvalget, da vi dengang ikke havde stemmer nok for at kunne opnå et forbundsdagsmandat. Siden 1996 og med de fantastiske valgresultater til landdagsvalgene i ”nullerne” har situationen ændret sig. Med resultaterne til landdagsvalget ville SSW også have en realistisk chance for, at opnå et forbundsdagsmandat. SSWs landsmøde har flere gange sidst i 2009 afvist, at SSW skal deltage i forbundsdagsvalget.
Viele vergessen, dass der SSW 1955 nicht nur von der 5%-Hürde zu Landtagswahlen, sondern auch zur Bundestagswahl befreit wurde. Bei früheren Debatten fand der Vorschlag an einer Bundestagwahl teilzunehmen keinen Anklang. Damals wurde damit argumentiert, dass eine Teilnahme zu viele Ressourcen von der Partei erfordern würde, ohne in Berlin viel Einfluss zu bekommen. Die Zeiten haben sich geändert und erfordern neue Antworten. Der politische Alltag ist schneller und komplizierter geworden. Heute konkurrieren viele Parteien rund um die Uhr in den Medien und sozialen Netzwerken um Aufmerksamkeit.
Der SSW-Landesvorstand befürchtet, dass der SSW in Vergessenheit geraten kann, wenn wir nur bei jeder zweiten Wahl dabei sind. Dazu sind die Rahmenbedingungen für die Minderheitenpolitik des Bundes dabei sich zu verschlechtern, da die großen Volksparteien, mit denen wir bisher gut zusammengearbeitet haben, starke Rückgänge zu verzeichnen haben. Dies ist eine Entwicklung, die wahrscheinlich so weitergehen wird, und daher ist der Landesvorstand der Meinung, dass die Minderheitenpartei SSW ernsthaft überlegen muss, ob sie nicht selbst zur nächsten Bundestagswahl aufstellen will um politischen Einfluss in Berlin zu bekommen. Dies werden wir mit unseren Mitgliedern und Freunden in den Minderheiten bis Juni diskutieren und entscheiden.
SSW inviterer alle 3.300 medlemmer personlig enten per mail eller per brev til at deltage i en af de fire regionalkonferencer, som vi vil gennemføre i forbindelse med diskussionen om opstillingen til forbundsdagsvalget. Samtidig diskuterer vi emnet med de sydslesvigske organisatoner. Den endelige afgørelse træffes på et landsmøde lørdag den 6. juni 2020. Wäre es nicht ein Beweis für die positive Entwicklung, wenn der SSW sich gerade im Jubiläumsjahr 2020 dafür entscheidet wieder an einer Bundestagswahl teilzunehmen?
