Pressemitteilung · 24.05.2004 Flensborg bliver medlem i dansk sundheds-netværk

Byrådet i Flensborg vil den 27. maj beslutte at søge om optagelse i det danske „Sund By Netværk“. Byen bliver den første tyske kommune, der er medlem i et samarbejde af danske kom­muner. Hele byrådet bakker op om et tilsvarende forslag fra SSW.

Flensborg kommune vil samarbejde med seks amter og otte kommuner fra hele landet om redskaber og projekter til fremme af borgernes sundhed. Desuden gennemfører byen sammen med Nordborg kommune et projekt om kost og fysisk aktivitet hos de 3- til 6-årige i daginstitutioner.

”Danmark har et sær­deles aktivt Sund-By-Netværk, som vi kan lære meget af. Fremover vil repræ­sentanter for vores sundhedsforvaltning og for byrådet deltage i net­vær­kets møder. Desuden har vi planer om at være med i de projekter som Sund-By-Netvær­ket gennemfører,” fortæller SSW-byrådsmedlem Lars Erik Bethge, hvis parti har taget initiativ til det flensborgske medlemskab.

”Ud over det sundhedspolitiske har det for os i det danske mindretal selvfølgelig også en ganske særlig betyd­ning, at den gamle danske by Flensborg med dette medlemskab orienterer sig nordpå. Det har en anden kvalitet end det øvrige dansk-tyske grænseover­skridende sam­arbejde, at Flensborg kommune frem­over deltager i et dansk netværk på dansk,” siger byrådspolitikeren.

Alle byrådets grupper – SSW, SPD, CDU og de Grønne – har underskrevet et fælles beslut­ningsforslag om Flensborgs ansøgning til Sund-By-Netværket. Det danske netværk har tilkendegivet, at det er rede til at optage Flensborg som asso­cieret medlem.


Det danske Sund-By-Netværk består for tiden af Sønderjyllands Amt, Vejle Amt, Viborg Amt, Nordjyllands Amt, Vestsjællands Amt, Storstrøms Amt samt Nordborg Kommune, Horsens Kommune, Århus Kommune, Holstebro Kom­mune, Holbæk Kommune, Vallø Kommune, Københavns Kommune og Herlev Kommune.

Informationer om Sund By Netværket findes på www.sund-by-net.dk

Weitere Artikel

Pressemitteilung · 02.11.2026 Gesunde Ernährung darf keine Frage des Geldbeutels sein

Vor den Tafeln stehen die Menschen Schlange. Doch wie viele Menschen in Schleswig-Holstein tatsächlich von Ernährungsarmut betroffen sind, weiß niemand genau. Dabei reicht das Problem weit über diejenigen hinaus, die auf Lebensmittelspenden angewiesen sind. Der SSW fordert deshalb mit einem Landtagsantrag ein landesweites Handlungskonzept gegen Ernährungsarmut. Dazu erklärt der Vorsitzende der SSW-Landtagsfraktion, Christian Dirschauer:

Weiterlesen

Pressemitteilung · Kiel · 03.11.2026 Kieler Schuldenstand: Projekte überdenken, soziale Einschnitte abschwächen

Zu der Diskussion um das Kieler Haushaltsdefizit und die Entwicklung der Kieler Schulden erklärt der Vorsitzende der SSW-Ratsfraktion Kiel, Ratsherr Marcel Schmidt:

Weiterlesen

Veranstaltung · 04.11.2026 Einwohnerversammlung Flensburg mitgestalten – Deine Meinung zählt!

Wie gut ist Flensburg auf Krisen vorbereitet? Und wie können Bürgerinnen und Bürger künftig direkten Einfluss auf die Stadtpolitik nehmen?Darum geht es bei der nächsten Einwohnerversammlung am 4. November 2026!

Weiterlesen